Hæklet vinter hue

Jeg har længe ledt efter en god vinterhue, men jeg har bare ikke fundet nogen til en rimelig pris, så er det jo man må tage sagen i egen hånd ;-) Var nede i skindhuset i går og købe en lille lap pels til en ti’er så jeg kunne lave en lille pels pom pom på toppen af min hue. Så var jeg ude og købe nogle nøgler råhvid alpaka (der er 25% i Panduro hobby lige nu, ved ikke hvor længe). Her kan i se resultatet. Har selv siddet og nørklet mig frem til en opskrift, så den får i da også lige med :-)

SAMSUNG DIGITAL CAMERAhueSAMSUNG DIGITAL CAMERA

Du skal bruge hæklenål nr 5 og 100 g alpaka.

Start med at slå ca 78 lm op (prøv dig selv lidt frem mht mål omkring dit hoved), som du samler til en ring (sørg for at rækken ikke er snoet). Den første række hækles kun hstm i hver m. I anden række laver du 2 hstm i samme m og springer den næste over, og sådan fortsætter du rækken ud. Første og anden række udgør mønsteret og du gentager indtil arbejdet måler ca 9 cm. Du laver nu 2 rækker km og resten af huen laves så i fm. Når arbejdet måler omkring 14-15 cm begynder indtagningen. Første omgang laver du en indtagning i hver 7. m, i anden omgang laver du en indtagning i hver 6. m, i tredje omgang laver du en indtagning i hver 5. m og sådan fortsætter du indtil du kan lukke arbejdet af.

Hvis du også gerne vil lave din egen pels pom pom er den nemmeste måde at gøre det på at skære en firkant ud i pels på ca 5×5 cm hvor du så syr hver hjørne sammen.

Reklamer

Baby dragt

Yes der er lidt meget baby snak for tiden. Min dejlige barndomsveninde har termin om en uge og jeg er meget spændt! I foråret begyndte jeg allerede at sy denne her baby fleece dragt og nu er den endelig blevet færdig med en lille pom pom på toppen.
Udover alt det børnetøj det bliver produceret for tiden, er jeg virkelig begyndt at kunne se en forskel i min synlig. Det utrolig dejligt at sy når man kan se man bliver bedre og bedre. Jeg har jo en svaghed for kjoler så det er hovedsageligt det der bliver produceret til mig selv. Viser jer billeder snart, det et blevet så godt :-)

20121101-192930.jpg

Hækle, perler, tegne, sy…

Ja, tror tror jeg har startet et projekt eller to for meget her de sidste dage, udover den kæmpe bunke af tøj jeg ikke har fået syet færdigt der ligger ovre i hjørnet og skuler til mig hver gang jeg får en ny idé. Lige nu føles det i hvert fald som om jeg bruger 10 min på min Peter Pan perle collar, 15 min på at tegne, 5 min på perler igen, 40 min på at sy (blev faktisk næsten færdig indtil jeg ikke kunne beslutte mig for hvordan halsen skulle se ud), 10 min på at hækle (forsøger at lave sådan en rangle som hende her fra pralerier har lavet, synes bare ikke den gider blive så pæn som jeg gerne vil, men Hey er også ny til det her hækleri), og så måske lige 15 min med perler igen imens der bliver set Lie to me. Hm håber jeg på et tidspunkt bliver færdig med nogle af de her ting. Ellers må noget af det komme med når jeg skal på ferie til Egypten og ligge på en strand og blive brun ;-)

20121025-150114.jpg

Diy perle Peter pan collar

Jeg kæmper stadig med min krave. Det tager godt nok lang tid, gad vide hvor mange perler jeg er oppe på nu? Men det er i hvert fald et projekt der er rart når man er syg og ligger i sengen. Synes det gratis mønster fra stof og stils hjemmeside er super fint. Ved tilgengæld ikke hvor jeg finder tålmodigheden henne ;-)

20121023-124941.jpg

Diy perle krave

I går aftes ville jeg forsøge mig med at sy min første krave. Fandt et gratis mønster til den på stof og stils hjemmeside og da jeg havde klippet den ud fik jeg den ide at den da skulle have mange mange små perler på sig. Hvis man ikke er så tålmodig kan man jo vælge nogle større perler eller kun sætte perler enkelte steder. Tror jeg vil sy en knap i den så man kan sætte den på det tøj man har lyst. Glæder mig til at sy den sammen :-)

20121016-131847.jpg