Hækle, perler, tegne, sy…

Ja, tror tror jeg har startet et projekt eller to for meget her de sidste dage, udover den kæmpe bunke af tøj jeg ikke har fået syet færdigt der ligger ovre i hjørnet og skuler til mig hver gang jeg får en ny idé. Lige nu føles det i hvert fald som om jeg bruger 10 min på min Peter Pan perle collar, 15 min på at tegne, 5 min på perler igen, 40 min på at sy (blev faktisk næsten færdig indtil jeg ikke kunne beslutte mig for hvordan halsen skulle se ud), 10 min på at hækle (forsøger at lave sådan en rangle som hende her fra pralerier har lavet, synes bare ikke den gider blive så pæn som jeg gerne vil, men Hey er også ny til det her hækleri), og så måske lige 15 min med perler igen imens der bliver set Lie to me. Hm håber jeg på et tidspunkt bliver færdig med nogle af de her ting. Ellers må noget af det komme med når jeg skal på ferie til Egypten og ligge på en strand og blive brun ;-)

20121025-150114.jpg

Hvis din bil har fået lidt buler…

Så tager man da bare en pink spraymaling og lidt action figurs klistermærker, så er der da slet ingen der bemærker det ;-)

Jeg var på Louisiana i går med familien. Vi så hovedsageligt på forestillingen om nordisk akitektur hvilket var virkelig smukt, men på en lørdag eftermiddag var der altså en smuuule for mange mennesker til min smag. Men hyggeligt var det. Da vi kom ud faldt vi over den her bil på parkeringspladsen, synes simpelthen det var så sjovt, gad vide hvad ejeren har tænk?

Derudover er jeg jo blevet færdig med min nye ynglingskjole for et par dage siden. Mønsteret er lavet ud fra et mønster til en bluse i det nyeste Burda symagasin. Jeg har syet den i noget dejligt vinter jersey fra stof2000  og skuldrene er i noget imiteret ruskind jeg havde liggende. Tror jeg skal have fat i noget mere af det stof i forskellige farver :-)