Japansk sybog – bukser

Som mange andre er jeg også faldet i svimer over de meget populære japanske sybøger. Jeg ledte længe efter en jeg ville have da der jo findes virkelig mange. De fleste af mønstrene er til de lidt større børn og jeg kunne godt tænke mig en til de helt små. Jeg fandt omsider en hvor mønstrene var fra str 1-2 år, som jeg syntes så rigtig fin ud. Jeg vægte min her på etsy og bogen kom hele vejen fra Asien på under en uge. Jeg var vildt imponeret da jeg havde forventet det kunne tage op til en måned. Bogen er utrolig fin og nem at forstå og følge da der er billeder af alt hvad man skal gøre. Jeg blev især vild med de her lækre bukser. Jeg har syet dem i let isoli med glimmerlommer og gul sytråd. Jeg er vild med lommerne som også går om bagpå og har faktisk også lavet en i samme stil til mig selv ;-). De taget ikke ret lang tid at lave og kommer til at se ret prof ud, synes jeg selv :-) så masser af varme anbefaling til de japanske sybøger herfra, det bliver i hvert fald ikke min sidste!

20130825-103731.jpg

20130825-103745.jpg

Baby hjelm/hue og lidt som dårlig sytråd

Min symaskine har i mange måneder stået og samlet støv fordi den var gået i stykker, understråden drillede helt vildt og den måtte en tur på værksted. Da jeg kom ned på værkstedet kiggede manden på mig og spurgte hvad søren det var for en sytråd jeg brugte? Jeg kiggede lidt pinligt ned i gulvet, som et lille barn der var ved at få skæld ud, og svarede at det vidste jeg altså ikke rigtig, men måske den var fra netto? Manden så ikke glad ud og viste mig så forskellen på hvor dårlig den alt for billige tråd er. Arh hvorfor er der ingen der har fortalt mig hvad dårlig sytråd gør ved en symaskine?
Det viste sig at min symaskine ingenting fejlede, men den lavede kuks i understråden fordi jeg brugte så dårlig en sytråd. Nå nu har jeg da lært min lektie og tog straks ned i den nærmeste stofbutik for at købe noget brugbart sytråd (som jo i virkeligheden slet ikke er dyrt!).
Da jeg kom hjem måtte jeg jo afprøve om manden havde ret og jeg fandt på at lave nogle baby hjelme ud af alle de små stykker stof jeg har liggende. Jeg kender desværre ingen der har så små babyer pt, men overvejer om jeg skal have en stand på et julemarked til vinter, er der nogle der har prøvet det?

20130825-102817.jpg

Baby dragt

Yes der er lidt meget baby snak for tiden. Min dejlige barndomsveninde har termin om en uge og jeg er meget spændt! I foråret begyndte jeg allerede at sy denne her baby fleece dragt og nu er den endelig blevet færdig med en lille pom pom på toppen.
Udover alt det børnetøj det bliver produceret for tiden, er jeg virkelig begyndt at kunne se en forskel i min synlig. Det utrolig dejligt at sy når man kan se man bliver bedre og bedre. Jeg har jo en svaghed for kjoler så det er hovedsageligt det der bliver produceret til mig selv. Viser jer billeder snart, det et blevet så godt :-)

20121101-192930.jpg

Hækle, perler, tegne, sy…

Ja, tror tror jeg har startet et projekt eller to for meget her de sidste dage, udover den kæmpe bunke af tøj jeg ikke har fået syet færdigt der ligger ovre i hjørnet og skuler til mig hver gang jeg får en ny idé. Lige nu føles det i hvert fald som om jeg bruger 10 min på min Peter Pan perle collar, 15 min på at tegne, 5 min på perler igen, 40 min på at sy (blev faktisk næsten færdig indtil jeg ikke kunne beslutte mig for hvordan halsen skulle se ud), 10 min på at hækle (forsøger at lave sådan en rangle som hende her fra pralerier har lavet, synes bare ikke den gider blive så pæn som jeg gerne vil, men Hey er også ny til det her hækleri), og så måske lige 15 min med perler igen imens der bliver set Lie to me. Hm håber jeg på et tidspunkt bliver færdig med nogle af de her ting. Ellers må noget af det komme med når jeg skal på ferie til Egypten og ligge på en strand og blive brun ;-)

20121025-150114.jpg

Diy perle Peter pan collar

Jeg kæmper stadig med min krave. Det tager godt nok lang tid, gad vide hvor mange perler jeg er oppe på nu? Men det er i hvert fald et projekt der er rart når man er syg og ligger i sengen. Synes det gratis mønster fra stof og stils hjemmeside er super fint. Ved tilgengæld ikke hvor jeg finder tålmodigheden henne ;-)

20121023-124941.jpg

Diy perle krave

I går aftes ville jeg forsøge mig med at sy min første krave. Fandt et gratis mønster til den på stof og stils hjemmeside og da jeg havde klippet den ud fik jeg den ide at den da skulle have mange mange små perler på sig. Hvis man ikke er så tålmodig kan man jo vælge nogle større perler eller kun sætte perler enkelte steder. Tror jeg vil sy en knap i den så man kan sætte den på det tøj man har lyst. Glæder mig til at sy den sammen :-)

20121016-131847.jpg